Sikkerhedsregler blev ikke overholdt

Da den 23-årige Mark Christensen blev levende begravet i sukker tirsdag eftermiddag, var sikkerheden ikke i orden.

Den unge nyansatte burde nemlig have haft sikkerhedsline på, siger Jens Lauridsen fra Arbejdstilsynet til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet afviser økonomichefen hos Nordic Sugar imidlertid anklagerne.

- Vores regler siger, at medarbejderne skal have sikkerhedsline på, når de arbejder inde i en sukkersilo. Men kravet bortfalder, når arbejdet foregår på gulvniveau, hvilket var tilfældet her, lyder hans forklaring til eb.dk.

Jens Lauridsen har til Folketidende dog tidligere fortalt, at Mark Christensen sandsynligvis trådte ud på løst sukker, inden han faldt ned i udtagshullet, og at han altså ikke befandt sig på gulvniveau.

Der arbejdes i øjeblikket på en rapport om forløbet, som forventes at være færdig i løbet af en uge.

Foto: Foto: Claus Hansen

Den unge mand, der tidligere på ugen døde i en arbejdsulykke i en sukkersilo i Sakskøbing, skulle have båret sikkerhedsline, lyder det fra Arbejdstilsynet.

Offentliggjort Sidst opdateret