Politiet anholdt fredag eftermiddag en 45-årig mand, der sigtes for to voldtægter og drabet på den 40-årige Lene Burchardt Rasmussen i 1990.
Der er tale om en mand, der i dag bor i Valby, men som det meste af sit liv har boet på Amager, hvor både drabet og de to voldtægter fandt sted.
Det oplyste vicepolitiinspektør Ove Dahl, Københavns Politi, efter anholdelsen på et pressemøde på Politigården.
Politiet har fået flere tip om manden som mulig gerningsmand til forbrydelserne. Han blev mandag hentet ind til forhør, hvor han frivilligt afgav en dna-prøve.
Resultatet af den kom fredag, og dnasporet er meget sikkert.
- Hans dna matcher. Det er manden, fastslog Ove Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub