Politiet mener at have opsporet en mand, der var involveret i forsøget på at dræbe to yngre mænd fra bandemiljøet i Køge med en serie skud.
Den ene af de to ofre ligger fortsat på hospitalet, hvor han er lagt i såkaldt kunstig koma. Han har rester af et projektil i hjernen.
Anholdelsen er sket sent torsdag aften, oplyser vicepolitiinspektør Per Heide Sørensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der er tale om en 26-årig mand fra Sjælland. Han sigtes for dobbelt drabsforsøg og er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger, siger Per Heide Sørensen.
Den 26-årige har nægtet at udtale sig til politiet.
Ifølge Per Heide Sørensen er der muligvis flere gerningsmænd på fri fod.
- Vi har i hvert fald flere i kikkerten, siger han.
Skyderiet skete tidligt om morgenen lørdag 3. september.
På Ørum Hansens Vej i Køge var de to mænd på 20 og 22 år i bil på vej hjem efter en tur på diskotek i København.
Men her blev de to, der er fra Black Cobra, tilsyneladende indhentet af en eller to andre biler - og cirka klokken 3.40 gik angrebet i gang.
Skuddene ramte begge mænd. Stærkt blødende lykkedes det dem at køre hen til det lokale sygehus.
Politiet vil ikke give flere oplysninger om den anholdtes baggrund eller om hans forhold til de to unge.
- Men han er kendt af politiet i forvejen og kom i Køge, selvom han bor et andet sted, siger Per Heide Sørensen
Ifølge politiet skal drabsforsøget ikke ses som et opgør mellem to stridende grupper.
- Vi har en teori om, hvad der ligger til grund, men den holder vi foreløbigt for os selv, siger Per Heide Sørensen
Trods anholdelsen har politiet ikke fundet gerningsvåbnet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde