Sjællandske elkunder måtte undvære strøm
Dong Energy arbejdede torsdag aften på højtryk, for at 2000 elkunder i Jyllinge kunne få strømmen tilbage.
I området omkring Jyllinge på Sjælland var cirka 2000 elkunder hos energiselskabet Dong Energy torsdag aften uden strøm.
Fejlen opstod klokken 20.30 og varede op imod et par timer.
- Vi har et par mand til at rette fejlen, men der kan godt gå et par timer, før den er rettet, sagde Ulrik Frøhlke fra Dong Energys presseafdeling.
Kort efter klokken 22 meddelte Dong Energy, at alle husstande havde fået strømmen tilbage.
Området uden strøm nåede helt til Gundsømagle syd for Jyllinge og ned mod Roskilde.
Tidligere torsdag havde Dong problemer med strøm til kunder i Brøndby, Vallensbæk og Ishøj, men også her har kunderne alle steder fået strømmen tilbage.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde