Skænderi fører til knivstik på Vesterbro
En mand er bragt til Hvidovre Hospital, efter at han blev stukket i ballen med en kniv tæt på Hovedbanegården i København.
Knivstikkeriet fandt sted ved hjørnet af Istedgade og Reventlowsgade på Vesterbro.
- Han har en kontrovers med muligvis tre gerningsmænd, og det ender med, at han får et stik i den ene balle, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Sajjad Haider.
Efter knivstikkeriet stak gerningsmændene af i hver sin retning.
- Vi tilbageholder i øjeblikket en mand og en kvinde, der var på vej væk fra stedet, siger Sajjad Haider.
- Men vi ved endnu ikke, om de har noget med det at gøre, fortsætter han.
Det var formentlig en uoverensstemmelse mellem personer i misbrugsmiljøet på Vesterbro, der førte til knivstikket.
- Jeg kan i hvert fald udelukke, at der er tale om et bandeopgør, siger den centrale efterforskningsleder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde