Skærpet bandekonflikt forlænger visitationszone
Flere drabsforsøg og patruljering af bandeterritorier får tirsdag Københavns Vestegns Politi til at forlænge den nuværende visitationszone med to uger.
Forlængelsen sker efter flere våbenfund, og fordi politiet mener, der er en skærpet konfliktsituation mellem bandegrupperinger i området.
- Bandemedlemmerne er tydeligt nervøse og på vagt. Visitationszonen gør det svært for dem at bevæbne sig, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.
- Vi følger situationen nøje og efterforsker og patruljerer fortsat intensivt. Man skal som almindelig borger kunne færdes frit og trygt på Vestegnen.
Københavns Vestegns Politi har siden 12. januar, hvor visitationszonen blev indført, fundet og beslaglagt 18 skydevåben på personer, i biler eller på offentlige arealer. Der er også fundet knive, gassprays, slagvåben og ammunition.
Samtidig har der på det seneste været flere banderelaterede overfald på borgere, som indikerer en skærpet konfliktsituation.
Årsagen til visitationszonen var et drab og flere drabsforsøg i dagene før begået med skydevåben af personer med tilknytning til bandegrupperinger, der holder til i de omfattede kommuner.
I en visitationszone kan politiet stikprøvevis visitere personer, køretøjer, tøj og genstande for at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben.
Formålet er at forebygge strafbare handlinger, så borgerne kan færdes frit og trygt i området.
Mandag valgte Københavns Politi også at forlænge visitationszonen indtil den 26. februar på grund af en "særdeles skærpet konfliktsituation".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet