Skæv start på ugen: Narkopåvirket biltyv stoppet ved færgen
Den 31-årige blev snuppet i Gedser. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Ved ankomst til Gedser blev en 31-årig bilist hevet ind til kontrol. Det var godt for politiet - og skidt for den 31-årige mand.
Der var én, der var to - og der var tre sigtelser, da en 31-årig mand blev snuppet mandag.
Manden ankom til Gedser med færgen fra Rostock ved middagstid og blev hevet ind til kontrol.
Her gik der ikke lang tid, før det stod klart, at den 31-årige bilist havde en del problemer.
Biltyv
Først og fremmest viste det sig, at manden ikke havde noget gyldigt kørekort, da han havde fået frakendt kortet.
En narkometertest gav udslag på både kokain og cannabis - og så røg der en sigtelse for narkokørsel oveni.
Som om alt det ikke var slemt nok i forvejen, var bilen, manden kørte i, blevet meldt stjålet tidligere på dagen i Ballerup.
Derfor blev han sigtet for biltyveri, bilen blev tilbageholdt og den 31-årige mand måtte finde en anden måde at komme videre nordpå fra Gedser, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde