Skallesmækker overfaldt 23-årig

Torsdag aften klokken 21.44 nikkede en ukendt gerningsmand en 23-årig mand en skalle på værtshuset Slap Á på Gaabensevej i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Offeret fik pådraget sig en fire centimeter stor flænge i hovedet ved overfaldet. Gerningsmanden flygtede efter overfaldet ud af værtshuset og løb fra stedet.

Ifølge lokalpolitiet i Nykøbing, er gerningsmanden ikke kendt af gæsterne eller offeret.

Manden beskrives som cirka 20 år, 175 til 180 centimeter høj. Han har tyndt, kort, blond hår og havde en rød jakke på.

Politiet vil meget gerne tale med personer, der kan være behjælpelige med oplysninger, der kan føre politiet til gerningsmanden.