Stjålne havemøbler, knallertlarm, bål og druk. Det ligner efterhånden et årligt ritual, når ukendte unge mennesker i forårssæsonen og hen over sommeren arrangerer weekendudflugter til Skansen for at feste og smide hæmningerne.
- Det er super, at unge mennesker vil mødes og hygge sig. Men det er ikke i orden at stjæle havemøbler til brænde. Det er ikke i orden at efterlade en svinesti. Det er ikke i orden at lave hærværk. Og det er ikke i orden at lave så meget larm, at man generer de omkringboende, lyder det fra det lokale byrådsmedlem, Anne Svendsen, som allerede nu har modtaget flere frustrerede telefonopkald.
Hun foreslår, at man får nogle af de lokale, som bor tæt på, til at gå ned og tage et billede af aktiviteterne, mens de står på. Eventuelt at man opretter en sms-kæde, så der er flere om opgaven. Dernæst skal det ifølge hende være muligt at ringe til politiet hver eneste gang, der er uroligheder.
Indtil videre har årets hærværksbølge begrænset sig til to weekender, men ifølge byrådsmedlemmet bliver det ved, indtil man tager lømlerne på fersk gerning.
Sidste år blev flere af kommunens træbænke og strandskuret ødelagt. Derudover blev der smadret flasker - både på stranden og i havet.
I weekendens hændelse er der blevet stjålet en trækvogn og noget brænde fra Cottage, som også har fået ødelagt et udhængsskab. Derudover fik en sommerhusejer sine havemøbler stjålet. De er nu kommet tilbage på plads, og episoden er meldt til politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet