Skar automat op
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Fire sigtet for at skære automat op på benzintank.
Politiet fik torsdag klokken 23.29 en anmeldelse fra et vidne, der havde set tre hætteklædte mænd, der arbejdede med en vinkelsliber på Go’on-tanken på Nykøbingvej i Horreby.
To politipatruljer fra henholdsvis Nykøbing og Vordingborg blev sendt til stedet, men da var gerningsmændene forsvundet. Politiet kunne konstatere, at betalingsautomaten var skåret op, men det var dog ikke lykkedes at komme ind til kontanterne.
På baggrund af vidneforklaringer standsede en politipatrulje kort efter midnat en mistænkelig bil på Meelsevej ved Horreby, og føreren af bilen var en 22-årig mand fra Horbelev.
Med i bilen var tre andre mænd; En 18-årig, en 21-årig og en 22-årig fra Nykøbing. De blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri fra benzinautomaten, og føreren af bilen, den 22-årige fra Horbelev, virkede både fuld og påvirket af stoffer.
Han blev derfor også sigtet for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand, og da han ikke havde noget kørekort, fulgte en sigtelse for kørsel uden førerret også med.
Lokalpolitiet oplyser fredag formiddag, at efterforskere vil kigge nærmere på, om de anholdte kan have noget at gøre med de mange andre opbrud på Lolland-Falsters tankstationer den seneste tid.
OK benzintanken på Kæpgårdsvej i Nørre Alslev blev natten til torsdag lige over midnat også udsat for et forsøg på opbrydning af betalingsanlægget. Her lykkedes det heller ikke, at komme ind til kontanterne i anlægget.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde