Københavns Politi blev sent søndag aften alarmeret af beboere om en serie skud på Kapelvej på Nørrebro.
- Vi har fundet fem patronhylstre fra skarpe våben, men tilsyneladende er kun en parkeret bil blevet ramt, fortæller politiets centrale efterforskningsleder Søren Viborg fra gerningsstedet.
Skuddene i den tomme gade faldt kort før midnat. Politiet talte siden med en gruppe unge indvandrere, der dukkede op.
- Men de var ikke særlig meddelsomme, som efterforskningslederen siger.
Politiet ved ikke om Nørrebro-skyderiet har forbindelse til skyderi i Lindevangsparken på Frederiksberg tidligere søndag aften.
Her er det formentlig en gaspistol, der er blevet skudt med, og heller ikke her meldes om nogen, der er blevet ramt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned