Skarpladt pistol på kollegie
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Ung kvinde varetægtfængslet efter fund af skarpladt pistol på kollegieværelse.
På baggrund af et tip rykkede politiet onsdag først på eftermiddagen ud til kollegiet på Stubbekøbingvej i Nykøbing.
I en af boligerne fandt politi en skarpladt ni millimeter pistol med ammunition, og beboeren, en 18-årig kvinde, blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om skydevåben.
Der blev også fundet 11,4 gram kokain, og kvinden blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
I et grundlovsforhør torsdag blev den unge kvinde varetægtfængslet indtil 3. april. Hun nægtede sig skyldig.
Efter oplæsningen af sigtelsen blev dørene lukket for offentligheden. Anklagernes begrundelse for de lukkede døre, var en formodning om en eller flere medgerningsmænd, som er på fri fod.
kvinden er i følge lokalpolitiet ikke kendt af politiet i forvejen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde