Det blev til en lang næse og en ekstraregning på 5000 kr., da Hells Angels-rockeren Karsten Rendtorff forsøgte at få Østre Landsret til at give ham to guldringe tilbage.
Guldringene har Skat konfiskeret fra rockeren, der er dømt for det drabelige skyderi på restaurant Ban Gaw i København i januar sidste år, hvor en 40-årig mand blev såret i en byge af skud.
Ifølge Rendtorff tilhørte ringene ikke ham, men klubben Hells Angels, og derfor ville han have landsrettens ord for, at Skat skulle aflevere dem.
- Alle ringe tilhører klubben, men medlemmerne har rådighed over smykkerne, forklarede han i retten.
Landsdommerne fandt det dog ikke bevist, at det reelt er klubben, der ejer guldet, og derfor ender sagen med, at rockeren skal betale sagsomkostninger på 5000 kr. og må vinke farvel til sine ringe.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker