Skat lukkede Sydmotorvejen
Foto: Foto: Skat
Foto: Skat
For mange rammer øl og sodavand gav i sidste uge en virksomhed en regning på 75.000 kroner. Samtidig måtte motorvejen lukkes, da drikkevarerne skulle læses om.
Da en ejer af en virksomhed i sidste uge kørte i stykker på Sydmotorvejen ved Bårse, kom det til at koste mere end en reparation. To medarbejdere fra Skat Midt- og Sydsjælland valgte nemlig at undersøge de to kassevogne, som de torsdag observerede i nødsporet.
Chaufførens forklaring var ifølge Skat, at den ene bil var kørt i stykker dagen i forvejen, og at han nu ventede på en autotransport til at fjerne den.
Da Skat kiggede i kassevognenes lastrum fandt de i den ene cirka 400 rammer øl og sodavand, mens der i den anden var omkring 300 rammer. Og da firmaet, der havde indkøbt drikkevarerne, ikke var registreret for øl- og mineralvandsafgift, besluttede SKAT at beslaglægge varerne.
Herefter tilkaldte Skat en vognmand til at hente drikkevarerne og Dansk Autohjælp til at hente bilerne. Da den ene kassevogn var for tung til, at Dansk Autohjælp kunne flytte den med indholdet, blev den tømt på stedet. Af sikkerhedsmæssige årsager måtte det ene spor på motorvejen spærres helt.
Virksomheden kan nu forvente en regning på mindst 75.000 kroner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet