Bagmandspolitiet efterforsker lige nu ledelsen i otte krakkede banker for at have begået økonomisk kriminalitet som eksempelvis kursmanipulation og mandatsvig.
Flere af dem kan også have snydt skattevæsnet, fortæller Tove Baden, afdelingsleder i Skats særlige gruppe mod økonomisk kriminalitet.
- Vi har stort set haft alt, der er sket i forbindelse med finanskrisen, til gennemsyn. Blandt andet på baggrund af informationer fra kuratorer og politiet for at se på, om man har opført sig skattemæssigt korrekt.
- Og det har givet anledning til sager mod ledelsen i nogle banker, som vi lige nu undersøger nærmere, siger hun til Ekstra Bladet.
Bankbossernes skattefiduser drejer sig eksempelvis om udbetaling af bonusser.
- Der har været alle mulige aflønningsformer og fratrædelsesgodtgørelser, som vi har interesseret os for. Blandt andet om bonusordninger er beskattet korrekt i selvangivelsen, siger Tove Baden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned