Skelettet af mand fundet ved Hillerød

Liget af en delvist afklædt mand blev onsdag fundet i Store Dyrehave i Hillerød.

Manden, der ifølge Nordsjællands Politi har været død i et års tid, er mere eller mindre kun et skelet.

Han har ligget et afsides sted i den store skov, hvilket er forklaringen på, at ingen har fundet ham tidligere.

Politiet har fundet identifikation på manden, som viser, at der er tale om en mand i 50'erne.

Lige nu bliver dødsfaldet efterforsket, men intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Det var "en militærmand", der i forbindelse med en øvelse fandt liget ved 14-tiden onsdag eftermiddag.

/ritzau/

Nordsjællands Politi har fundet skelettet af en mand i 50'erne i en skov ved Hillerød. Manden har formentlig ligget i skoven i et år.

Offentliggjort Sidst opdateret