Skete for tredje gang - og så tog politiet bilen

Arkivfoto: Rigspolitiet

Politiet standsede mandag aften en mand fra Nordfalster, som var frakendt kørekortet, men kørte bil alligevel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Em 57-årig mand fra Nordfalster må finde et andet transportmiddel til at komme omkring fremover.

Kort efter klokken 22.20 mandag aften blev manden standset af politiet i en bil på rastepladsen på Farø ved Sydmotorvejen.

Da politiet undersøgte hans forhold nærmere, viste det sig, at manden var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Men da det var tredje gang indenfor tre år, at han blev taget for dén forseelse, besluttede politiet at beslaglægge bilen på stedet, fremgår det af politiets døgnrapport.