Skete for tredje gang: Så tog politiet bilen
Arkivfoto: Thomas Tolstrup
.
En narkopåvirket bilist blev mandag standset på Lolland. Det fik flere konsekvenser.
En 42-årig mand må finde en anden måde at komme omkring på i den kommende tid. Mandag beslaglagde politiet nemlig den bil, han kørte i.
Manden blev standset klokken 17.10, da han kom kørende ad Jernbanegade i Søllested. Han virkede påvirket af stoffer, og en narkometertest gav udslag for både amfetamin og methamfetamin.
Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Men da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. Og da det var tredje gang, han blev taget i at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Bilen var i øvrigt ikke hans egen, så ejeren af bilen - en 38-årig kvinde - blev også sigtet. Hun blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort, oplyser politiet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker