Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen
Skibet brænder i Køge Havn. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Et skib er gået i brand i Køge. Der driver røg ind over byen, og borgere opfordres til at søge væk fra den.
Der er opstået brand i et skib, der ligger til i havnen i Køge ud for Nordhavnsvej.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Som følge af branden driver der røg ind over byen, lyder det fra politiet. Borgere i Køge opfordres til at søge væk fra røgen og til at holde døre og vinduer lukkede.
Man bør heller ikke søge mod den brændende båd, lyder det.
Ifølge beredskabets hjemmeside odin.dk indløb der klokken 15.15 en alarm om brand i et skib, der lå i havnebassinet.
På billeder, som Sjællandske Nyheder bringer, kan man se tyk, grå røg på og omkring havnen.
På X skriver DR P4 Trafik, at Værftsvej og Østre Banevej i Køge er blevet spærret af politiet som følge af branden.
Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra politiet om hændelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned