Skib kæntrer i svensk havn - dansk besætningsmedlem savnes
Det danske skib "Margrethe Fighter" kæntrede onsdag klokken 13.30 i Trelleborg Havn. Det er uvist, hvad der er årsagen til ulykken. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
To besætningsmedlemmer er reddet op af vandet stærkt underafkølede, mens en tredje savnes.
Et dansk skib er kæntret i Trelleborg Havn i Sverige onsdag eftermiddag. To af tre besætningsmedlemmer er reddet, mens en fortsat savnes.
Det skriver branchemediet Maritime Danmark, der har fået kæntringen bekræftet af Peter Madsen Rederi, der ejer skibet, Margrethe Fighter. Alle tre besætningsmedlemmer er danskere.
- Jeg kan desværre bekræfte, at Margrethe Fighter kæntrede i eftermiddag klokken 13.30, siger John H. Madsen, der er direktør for Peter Madsen Rederi, til Maritime Danmark.
- Vi ved endnu ikke så meget, ud over at to besætningsmedlemmer er reddet og bragt til et sygehus. Der ledes fortsat efter det sidste besætningsmedlem, siger han.
Ifølge Trelleborg Havn ligger skibet i øjeblikket med bunden i vejret i havnebassinet, mens dykkere er i gang med at undersøge skibet og finde det savnede besætningsmedlem.
- De to reddede besætningsmedlemmer var stærkt underafkølede men ved bevidsthed, da de blev samlet op af et redningsskib, siger Jörgen Nilsson, direktør for Trelleborg Havn, til Maritime Danmark.
Havnen har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvad der er årsagen til ulykken.
Skibet er i havnen, i forbindelse med at der skal bygges to nye færgelejer i havnen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde