Et mindre handelsskib gik torsdag morgen på grund i Grønsund mellem Møn og Falster. Skibet har sat sig fast på bunden i den østlige del af sundet tæt på Falsters kyst og venter på at blive trukket fri.
- Vi har ikke oplysninger om, at der er risiko for olieforurening, oplyser den civile vagthavende hos Søværnets Operative Kommando.
Miljøskibet Marie Miljø skal for en sikkerheds skyld undersøge det grundstødte skib.
Coasteren Nedland, der sejler under maltesisk flag og har en udenlandsk besætning, var på vej fra Korsør til Norrköping i Sverige med en last let forurenet jord.
Skibet er på omkring 3000 ton og havde ikke lodspligt på sin rute gennem Grønsund.
Det var en dansk lods, som opdagede det grundstødte skib og anmeldte det til SOK.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde