Kaptajnen på det danske fragtskib "Tor Anglia" kritiseres for ikke at have deltaget i eftersøgningen af matros, der formentlig var faldet over bord. Og samtidig opfordres rederiet DFDS til at diskutere skibsføreres reaktion på den slags situationer og til at undersøge påstande om dårligt arbejdsmiljø.
Det er Opklaringsenheden under Søfartsstyrelsen, der har kritiske bemærkninger til forløbet, da en polsk matros blev meldt savnet på skibet 26. november 2007 nær Tenerife.
Matrosen havde været på vagt om aftenen frem til klokken 24, men han mødte ikke på vagten klokken otte den følgende morgen.
En større eftersøgningssaktion gik i gang lidt efter klokken ni, og redningscentralen på Tenerife sendte en helikopter og et fly i luften.
Men "Tor Anglia" fortsatte den planlagte rejse mod Santa Cruz på Tenerife.
Det er denne beslutning, som Opklaringsenheden finder forkert. "Almindeligt sømandsskab tilsiger, at man vender skibet og påbegynder en eftersøgning, så snart man bliver klar over, at en person ikke længere er om bord," hedder det i en redegørelse.
Kaptajnen har undskyldt sig med, at han formodede, at matrosen var forsvundet ved skibet allerede ved midnat, og at en overbordfalden ikke ville kunne overleve.
Men Opklaringsenheden er altså uenig. Og som konsekvens af sagen, vil enheden nu udvide sine undersøgelser i alle tilfælde, hvor personer forsvinder fra skibe, mens de er i søen.
To polske besætningsmedlemmer har sagt, at de danske officerer behandlede de polske søfolk med foragt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde