Skib skal betale erstatning for bro
Foto: Skibet Pluto, der torsdag sejlede ind i Storstrømsbroen, ligger nu ved havn i Vordingborg.
Skibet Pluto, der torsdag sejlede ind i Storstrømsbroen, ligger nu ved havn i Vordingborg.
BILLEDSERIE: Der blev revet et stykke af betonen på en af Storstrømsbroens bropiller, da den blev snittet af et skib.
Der kommer nu et efterspil, hvor Banedanmark vil kræve erstatning fra mægleren bag det skib, der torsdag sejlede ind i Storstrømsbroen.
- Vi vurderer skadens omfang, og i sådan nogle tilfælde rejser vi erstatningskrav, så vi får dækket de udgifter, der er i forbindelse med en reparation, siger broingeniør ved Banedanmark Jørgen Nielsen.
Det var torsdag morgen, at en 80 meter lang coaster under Bahamas flag ramte en bropille. Men kaptajnen meldte det først til myndighederne ud på eftermiddagen.
Banedanmark, der administrerer den i forvejen lukkede bro, sendte straks en inspektør til stedet for at se nærmere på skaderne.
- Det er den nordlige pille i det midterste gennemsejlingsfag, som skibet har ramt cirka otte meter over vandoverfladen. Der er en afskalning, hvor betonen er revet af, siger Jørgen Nielsen.
Broen har altså fået en skramme, der er cirka to meter høj og 20 centimeter i dybden på det dybeste sted.
- Det er ikke noget, der giver nogen risiko for broens bæreevne, så det er en overfladisk skade. Der er ikke brug for nogen øjeblikkelig reparation, siger Jørgen Nielsen.
Revner i broen har allerede fået Banedanmark til at lukke den for togtrafik. Broen forventes at skulle være lukket et par uger endnu.
Ifølge folketidende.dks oplysninger er politiet igang med at afhøre besætningen på skibet Pluto fredag og fredag eftermiddag forventes skibet at blive frigivet. Derefter skal skibet på værft for at blive repareret i enten Polen eller Rusland.
Se skaderne på skibet - KLIK HER
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker