Skiltevogn påkørt på motorvejen - nu er der nyt

En skiltevogn er blevet påkørt på motorvejen. Arkivfoto: Anders Knudsen

En bilist kørte sent mandag eftermiddag ind i en skiltevogn på Sydmotorvejen på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret 19.25: Der er nu ryddet op på stedet, og begge vognbaner er atter farbare.

Ingen personer kom alvorligt til skade, men der skete ifølge politiets vagtchef stor materiel skade, da en bil af endnu ukendte årsager sent mandag eftermiddag påkørte en skiltevogn på Sydmotorvejen mellem Våbensted og Maribo i sydgående retning.

Vagtchefen oplyser, at den del på skiltevognen, der blev ramt, er designet til at gå i stykker ved påkørsler, og derfor undgik man, at nogen kom alvorligt til skade.

Den ene vognbane i det sydgående spor var spærret i et par timer som følge af uheldet. Trafikken kunne dog passere med forsigtighed.