Skød op i luften under røveri mod 17-årig

Under et ualmindeligt groft gaderøveri affyrede den ene gerningsmand et skud op i luften, før han rettede pistolen mod det 17-årige offers hoved.

Røveriet skete på et stisystem i Greve, men politiet ved endnu ikke, om det var en rigtig pistol, der blev brugt.

Den 17-årige dreng kom torsdag aften gående langs Greve Centervej, da han mødte tre mænd på en knallert. Den ene af dem affyrede et skud op i luften med en pistol, før han gik hen og visiterede den 17-årige og tog hans jakke og mobiltelefon.

/ritzau/

Tre mænd på en knallert begik ved hjælp af en pistol gaderøveri i Greve. Udbyttet blev en jakke og en mobiltelefon.

Offentliggjort Sidst opdateret