Der lå en ubehagelig overraskelse og ventede, da personalet på handelsgymnasiet Tietgenskolen i Odense onsdag morgen åbnede dagens post.
- Der var et brev, hvori det stod, at der ville sprænge en bombe på et eller andet tidspunkt i løbet af i dag, siger vagtchefen ved Fyns Politi, Bruno Nielsen.
Personalet kontaktede straks politiet, der hurtigt fik evakueret skolen kort efter, de første handelsskoleelever var mødt.
- Skolen er tømt, og der er nu rekvireret sprængstofhunde til at gennemgå området, siger Bruno Nielsen.
Politiets efterforskere er oven på evakueringen i gang med at afhøre elever og personale.
- Vi er selvfølgelig interesserede i, om der kan være en elev, der er blevet smidt ud og derfor har et motiv, eller om der er andre hændelser i den seneste tid, der kan knyttes til truslen, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.
Samtidig har politiets teknikere lagt selve brevet under luppen.
- Det kunne jo være, at der sidder et fedt tommelfingeraftryk på det, der vil gøre det lidt lettere at få klarlagt, hvem der har postet det, siger Henrik Justesen.
For en sikkerheds skyld har politiet afspærret flere gader omkring skolen. Der er tale om Thomas B. Thriges Gade, Ejlskovsgade, Lærkegade og Seebladsgade.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde