Det skriver Fyns Amts Avis fredag. Af onsdagens retsmøde i sagen mod den 16-årige dreng kom det frem, at han hver dag har siddet i samme klasselokale som en af pigerne under hele efterforskningen, som blev indledt af Fyns Politi i februar i år.
Den 16-årig er tiltalt for at have forsøgt at tvinge klassekammeraten til oralsex tilbage i november sidste år.
Børnepsykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet er rystet over håndteringen. Han forstår ikke, at drengen og pigens skole, Nymarksskolen, ikke har skilt de to elever ad.
- Jeg har aldrig nogensinde hørt om en lignende måde at løse sådan en situation på. Jeg gætter på, at pigen må have følt sig totalt svigtet af de voksne, der tilsyneladende ikke vil anerkende, at hun er udsat og i stedet bagatelliserer problemet, siger han.
Onsdag aften skrev skoleleder Birgit Villebro på Nymarksskolens hjemmeside om den tiltalte, at "eleven efter en helhedsvurdering nu flyttes til et andet skoletilbud'. Hun fastholder, at skolen har håndteret sagen korrekt.
- Vi har taget hensyn til de implicerede parter, og i den konkrete sag vurderede vi, at det var bedst, at de fortsatte i klassen sammen, siger Birgit Villebro.
Sagen fra Svendborg kommer samtidig med en situation i Albertslund, hvor en 14-årig dreng er tvunget til at gå på samme skole som hans to ældre overfaldsmænd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned