Skolebus bakkede ind i ældre kvinde

En ældre kvinde er i livsfare, efter at hun mandag eftermiddag blev ramt af en bakkende skolebus ved Store Heddinge på Stevns.

Ulykken skete cirka klokken 13.45, oplyser politiet.

På vejen Naurbjerg var skolebussen i færd med at bakke, da chaufføren hørte et bump.

Hun kørte bussen frem igen, stod ud og opdagede kvinden ligge bag bussen.

Der var fire børn i bussen. Ingen af dem så selve påkørslen, oplyser kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Landbetjenten har sørget for at underrette børnenes forældre.

/ritzau/

Ulykke med skolebus på Stevns: Ældre kvinde blev kørt ned, da bussen bakkede.

Offentliggjort Sidst opdateret