En skolebus fyldt med skolebørn fra Charlotteskolen i Hedehusene stødte tirsdag morgen sammen med en lastbil i et kryds i Høje Taastrup uden for København, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ingen af de 63 børn, der var i bussen, er kommet noget alvorligt til, fortæller Charlotteskolens skoleleder, John Severin, til DR København.
De kunne selv sammenmed deres lærere gå over i en anden bus og blev kørt til tjek på henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital, hvor lærere og en repræsentant fra skolen ledelse er der sammen med dem.
- Jeg er rigtig lykkelig for, at ingen børn eller lærere er kommet til skade, siger John Severin.
Lastbilens lettiske chauffør er kørt på traumecentret og skolebuschaufføren på skadestuen på Bispebjerg. Ingen af dem er kommet alvorligt til skade.
Charlotteskolen er i fuld gang med at orientere alle de pågældende elevers forældre per telefon.
En psykolog vil være på skolen, når de to tredjeklasser og deres lærere kommer tilbage til skolen, og hjælpe dem med at få talt om oplevelsen.
- Der vil være krisehjælp på skolen. Det er vigtigt at få snakket om den her oplevelse, så den ikke sætter sig, siger John Severin til DR København.
Ulykken skete tirsdag morgen klokken 9.55 i krydset Hven Boulevard og Sydvej i Høje Taastrup.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde