Den savnede efterskolelærer Michael Jørgensen var topprofessionel og havde helt styr på sikkerheden.
Sådan lyder beskrivelsen fra Lundby Efterskoles bestyrelsesformand dagen efter, at en båd med 13 elever og to lærere kæntrede på Præstø Fjord. Michael Jørgensen savnes fortsat som den eneste.
Det faktum forklarer bestyrelsesformand Bjarne Rasmussen med, at læreren først og fremmest tænkte på eleverne.
- Jeg er sikker på, at Michael har kæmpet til det sidste. Han har formentlig forsøgt at gøre alt for at redde sine elever efter kæntringen på Præstø Fjord. Sådan var han, siger formanden til sn.dk og fortsætter:
- Og så er han sikkert selv blevet ramt af et kuldechok. Et eller andet er i hvert fald gået galt. Michael var topprofessionel.
Hos Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi nikker vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen genkendende til billedet af Michael Jørgensen som en meget sikkerhedsorienteret lærer.
- Men vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der har fået båden til at kæntre, og hvad der efterfølgende har udspillet sig i vandet, så det vil være det rene gætværk at sige, at læreren har reddet eleverne, siger han til Ritzau.
Lørdag har politiet iværksat en storstilet eftersøgning i håb om at finde Michael Jørgensen.
Blandt de bjærgede elever ligger fem i kunstigt koma på Rigshospitalet. Deres skæbne er endnu uvis.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker