Flere års mareridt for forstanderen på et nordjysk center for døvblinde endte torsdag, da Vestre Landsret frifandt ham for samtlige anklager om, at han lod sin arbejdsplads betale for rejser og gaver til sig selv.
Forstanderen blev i januar ved Retten i Aalborg idømt fire måneders betinget fængsel for mandatsvig og embedsmisbrug til en samlet sum af 115.000 kroner.
De påståede ulovligheder skulle have fundet sted helt tilbage i 2005 og 2006, hvor forstanderen ifølge tiltalen blandt andet foretog tre rejser til Italien og Rumænien, uden at rejserne var godkendt at kontorchefen i det daværende Nordjyllands Amt.
Desuden mente anklagemyndigheden, at forstanderen havde købt gaver til sig selv og brugt den mobiltelefon, han fik i forbindelse med sit arbejde, til private samtaler.
Men torsdag fejede Vestre Landsret alle anklager af bordet og frifandt forstanderen. Samtidig bestemte landsretten, at det offentlige skal betale sagens omkostninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker