En lærer fra en aarhusiansk privatskole er anklaget for at have besiddet og distribueret pornofilm og fotos med børn under 18 år. Nogle af optagelserne er særligt grove, og anklagemyndigheden kræver derfor læreren idømt fængselsstraf, skriver Århus Stiftstidende.
Læreren er allerede suspenderet fra sit job på N. Kochs Skole. Det blev han for knap to år siden, da Østjyllands Politi efter en ransagning sigtede manden. Anklagemyndigheden vil i den kommende retssag kræve, at han aldrig mere får lov til at beskæftige sig med børn og unge under 18, hverken erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsarbejde.
Den anklagede lærer nægter sig skyldig. Derfor bliver det en domsmandssag med bevisførelse.
Blandt andet vil det her komme frem, at læreren på sin hjemmecomputer havde 258 børnepornografiske fotos og film. 93 optagelser viser "særligt grove seksuelle forhold".
Datoen for retssagen er endnu ikke fastlagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub