Skolelærer skal i fængsel for trafikdrab
En skolelærer er tirsdag idømt fængsel i et år og seks måneder, efter at han tidligere i sommer kørte en 17-årig pige ihjel på Djursland.
I Retten i Randers har den 37-årige Rasmus Brøner ifølge flere medier givet udtryk sin dybe medfølelse med ofrene for hans kørsel - også en 18-årig kvinde blev ramt, da han mistede kontrollen over bilen.
Manden var beruset, da han om formiddagen 30. juni kom kørende ad Kolstrupvej i Nimtofte og ramte de to.
Da han blev varetægtsfængslet efter ulykken, kom det frem, at hans promille var blevet målt til 1,37.
Læreren, der selv er far til tre børn, mistede i en blød kurve herredømmet over bilen, som røg ud i rabatten, hvor de to veninder kom gående.
På ulykkesstedet forsøgte han selv at genoplive den 17-årige.
Om natten havde han været til en fest og drukket en hel del øl. Efter at have sovet i bilen besluttede han sig for at køre hjem.
Ud over fængselsstraffen mister den 37-årige retten til at køre bil i fem år.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker