En 48-årig leder fra Viby Skole nær Århus er blevet taget med fingrene for langt nede i skolekassen.
Manden er ansvarlig for skolens økonomi, men blev tirsdag anholdt og sigtet for bedrageri, fordi han har lænset skolens kasse for mindst en million kroner.
- Han har erkendt at have bedraget for 1.078.000 kr., som han ad flere omgange har overført fra skolens konto til sin egen - primært ved hjælp af falske fakturaer, siger vicepolitiinspektør Børge Fransen ved Østjyllands Politi.
Bedrageriet blev opdaget, da Århus Kommune i forbindelse med revision blev opmærksomme på de falske pengeoverførsler, og skoleder blev derefter anholdt tirsdag på sin bopæl.
- Efter han har tilstået, har vi vurderet, at der ikke var grundlag for at fængsle ham, og han er derfor blevet løsladt frem til retssagen mod ham, siger Børge Fransen.
Den 48-årige skoleleder er nu fritstillet fra sit arbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker