Skolepiger blev kørt ned i morgentrafikken
To piger fra 6. klasse er uden for livsfare efter et trafikuheld i Vanløse ved København.
To skolepiger kom torsdag morgen til skade efter et trafikuheld i Vanløse ved København.
Det skriver Ekstra Bladet.
Trafikuheldet skete i krydset ved Jernbane Allé og Vanløse Allé, der ligger tæt ved S-togs-stationen i Vanløse.
- Det er to unge piger, der er blevet påkørt. De er uden for livsfare. De pårørende er underrettet i begge tilfælde, siger vagtchef Kristian Rhodin til avisen.
Efter uheldet skrev Københavns Politi på sin Twitter-profil, at en ambulance med politieskorte kørte fra stedet.
Ifølge Ekstra Bladet går de to piger på Ahi International School, der ligger i nærheden. Skolen bekræfter, at det er to elever fra 6. klasse, der er blevet påkørt.
Avisen skriver, at skolens lærere får hjælp af to krisepsykologer til, hvordan de bedst håndterer sagen over for børnene.
Politiet fik anmeldelsen klokken 08.10.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker