Skræmmende billeder og trusler på Messenger: 31-årig anholdt på Lolland
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
En 31-årig mand fra Jylland blev søndag anholdt for at sende trusler til en 39-årig mand.
Fredag aften deltog en 39-årig mand i et selskab i Bandholm. Pludselig blev hyggen afbrudt af foruroligende beskeder.
Der tikkede flere meddelelser og billeder ind via beskedtjenesten Messenger.
Beskederne kom fra en 31-årig mand, der stammer fra Bredebro i Jylland. Beskederne var af truende karakter.
Billeder af pistol
Den 39-årige modtog blandt andet billeder af en pistol og valgte at melde truslerne til politiet.
Det førte til, at den 31-årige afsender søndag klokken 13.22 blev anholdt på en adresse i Holeby. Ved en ransagning på stedet fandt politiet en luftpistol, som blev konfiskeret.
Den 31-årige jyde blev sigtet for trusler og efterfølgende kørt til politistationen i Nykøbing.
Han blev løsladt efter endt afhøring søndag klokken 15.35, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker