SKRÆMT EKSKÆRESTE I VOLDSOM SAG: - JEG ER VED AT BESVIME
Fredag formiddag blev en ekskæreste til 32-årig tiltal afhørt som vidne i Retten i Nykøbing. Det skete for lukkede døre. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tredje dag er begyndt i den store retssag om voldtægter og vold.
NYKØBING: - Mit hjerte hamrer løs. Jeg er meget bange, og jeg er ved at besvime.
Det sagde en ung kvinde, inden hun fredag formiddag skulle vidne i Retten i Nykøbing på tredjedagen af den store sag om voldtægter og vold.
Kvinden har i otte år været kæreste med og også gift med den 32-årige, der er hovedtiltalt i sagen.
Ifølge anklageskriftet har han udsat hende for mange voldtægter, mens den 32-åriges mor i samme periode skal have slået og sparket hende. De nægter sig begge skyldige.
Derfor ønskede kvinden ikke, at den 32-årige, hans mor og hans lillebror, der også er tiltalt, skulle overvære hendes forklaring i retssalen.
- Jeg kan mærke, at angsten stiger, og det vil påvirke min forklaring. Jeg har været udsat for nok, og jeg vil være meget taknemmelig, hvis de bliver ført ud, sagde kvinden.
Hun tilføjede, at den 32-åriges mor, der er på fri fod, havde givet hende et par bemærkninger på vej ind til retssagen.
Kvinden sagde dog ikke, hvad bemærkningerne gik ud på.
Jeg har været udsat for nok.
Ekskæreste, der skulle vidne i retten
De tre tiltaltes forsvarere mente, at deres klienter kunne sætte sig ned bagved, så kvinden ikke havde direkte øjenkontakt med dem.
Men retten valgte i stedet at placere de tre tiltalte i et sidelokale, hvorfra de kunne følge med via et højttaleranlæg.
Derefter lukkede dommerne retsmødet for publikum, mens kvinden afgav sin forklaring til nævningetinget.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker