Skræmte tyvene væk

To indbrudstyve valgte at tage flugten midt i et indbrudsforsøg i en villa på Brovejen i Maribo i går formiddag. To mænd havde opbrudt et vindue og var på vej ind i villaen, da de opdagede, at datteren i huset var hjemme. De stak af til en ældre sort stationcar og kørte fra stedet.

Politiet beskriver den ene mand som værende lille og spinkel med kort mørkt hår, mens den anden mand beskrives som stor og muskuløs.
 

Foto: Arkivfoto: Polfoto

To tyve tog mandag flugten, da de opdagede, at en beboer i huset var hjemme.

Offentliggjort Sidst opdateret