Skraldebiler holder stille efter dødsulykke
Foto: Andreas Hagemann Bro /Scanpix
Andreas Hagemann Bro /Scanpix
Københavns Kommune har valgt at lade de eldrevne mini-skraldebiler blive holdende i garagen. Det sker efter en ulykke, hvor en løbsk el-skraldebil onsdag kostede turist livet på Strøget.
- Indtil vi har fundet ud af, hvad der var årsag til ulykken, så må vi finde andre måder at løse opgaven på. Og heldigvis har vi andre muligheder. De er bare lidt mere besværlige, men vi vil gøre alt for, at der ikke sker flere uheld, siger centerchef hos Center for Renhold, Claus Robl.
Ulykken skete ifølge politiet, da føreren af skraldebilen var stået ud for at hente skrald, og bilen derefter sætter i gang af sig selv og accelererer og ramte en ældre mandlig turist, som blev dræbt.
Claus Robl har ingen bud på, hvad der gik galt.
- Det er et køretøj, som er udviklet til at blive brugt på Strøget. Vi har brugt den slags køretøjer i tre-fire år. Vi har en relativ stor vognpark af den type biler, og vi har aldrig tidligere haft uheld med dem, så jeg ved ikke, hvad der er gået galt, siger han.
Føreren af skraldebilen var ifølge Claus Robl en "relativt rutineret medarbejder".
- Han er voldsomt påvirket af situationen og er indlagt på Bispebjerg, hvor han får krisebehandling. Det er en meget tragisk ulykke, og vi er alle sammen meget rystede, siger Claus Robl.
Politi, Arbejdstilsyn og kommune skal nu i fællesskab forsøge at opklare, hvad der var årsag til ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker