Skraldemand ramt af bil i høj hastighed

En 31-årig skraldemand blev tirsdag morgen ramt af en bil, der kørte med 80 kilometer i timen. Ulykken fandt sted i Aalbæk syd for Skagen, skriver TV2/Nord.

Skraldemanden holdt på Jerupvej, Aalbæk. Han var på vej rundt om skraldebilen, da han blev ramt af en 55-årig bilist fra Sæby.

Skraldemanden blev kørt med eskorte til Sygehus Vendsyssel i Hjørring med hovedkvæstelser. Og han er nu uden for livsfare.

Ifølge oplysningerne fra TV2/Nord, kørte bilisten tilsyneladende den forkerte vej rundt om skraldebilen. Føreren af bilen så derfor ikke skraldemanden, der i det samme var på vej rundt om bilen.

/ritzau/

En skraldemand blev tirsdag morgen ramt af en bil i høj hastighed. Ulykken fandt sted ved Aalbæk.

Offentliggjort Sidst opdateret