Af Ritzau og Margit Olsen
Opvågningen var brat for en 22-årig mand fra Eskilstrup på Falster, da ukendte gerningsmænd natten til fredag skød otte gange gennem hans stuevindue.
Den unge mand, der ifølge politiet har tilknytning til rockermiljøet på Falster, lå og sov sammen med sin kæreste, da skuddene lød.
- Han siger, at han ikke ved, hvem det kan være, der har skudt, og det er meget småt, hvad vidner har set fra stedet, siger vicepolitikommissær Ove Groth ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
Trods det natlige skyderi, der skete ved halv fire tiden, ringede den 22-årige ikke efter politiet.
- Det var faktisk borgere fra området, der ringede i morges og sagde, at der var skudhuller i husets ruder, siger Ove Groth.
Se billeder fra det skudramte hus - KLIK HER.
Både den 22-årige og hans kæreste lå i soveværelset, da skuddene bragede gennem stuevinduet, så ifølge politiet har de ikke været i decideret livsfare.
- Men om der er skudt for at dræbe, eller for at sende et budskab, er endnu alt for tidligt at sige, siger Ove Groth.
Politikommissær Bent Ludvigsen siger fredag eftermiddag, at dagens efterforskning viser, at skuddene er affyret i tidsrummet mellem 3.30 og 3.50 fredag morgen.
- Vi har afhørt en del naboer og også den unge mand og hans kæreste uden at komme nærmere et motiv til skyderiet, eller hvem der har gjort det.
Undersøgelserne på stedet forventes at slutte midt på eftermiddagen fredag og kun afgørende nyt i sagen gør, at vi arbejder videre på sagen i weekenden, siger Bent Ludvigsen.
Den 22-årige er kendt af politiet for at have forbindelse til det lokale rockermiljø, men Bent Ludvigsen vil ikke præcisere, hvilken rockergruppering der er tale om.
Politiet hører meget gerne fra vidner i forbindelse med sagen. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.
ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde