Skud affyret i Tingbjerg

Borgere i Tingbjerg ved København kontaktede torsdag aften politiet, da de hørte tre-fire skud i nærheden af Kobbelvænget. I første omgang nedtonede politiet episoden, men efter en time på gerningsstedet fandt betjente en pistol. Det oplyser Københavns Politi.

- Pistolen er smidt på et tag i nærheden af gerningsstedet, men vi ved endnu ikke, om der er skudt med den, siger den centrale efterforskningsleder.

Bydelen Tingbjerg er hårdt plaget af kriminalitet, og der er netop blevet oprettet en politihotline, der skal skabe tryghed i området.

/ritzau/

Københavns Politi efterforsker en skudepisode i Tingbjerg og har allerede fundet en pistol.

Offentliggjort Sidst opdateret