Skud affyret mod bil i hovedstadsområdet
En voldsom weekend i København med skyderier, knivstikkerier og masseslagsmål mellem bander blev sent søndag aften rundet af med endnu et skyderi.
Klokken 23.30 blev der affyret skud mod en bil, der holdt stille på Bystævnet i Brønshøj.
- Der sidder to unge mennesker i bilen. En bil kører op på siden og der bliver skudt to gange. Sandsynligvis fra en pistol. En kugle rammer bilen og en anden ryger forbi, siger Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
Ingen er kommet til skade, fortæller han.
Politiet ved endnu ikke, om episoden er banderelateret. Ingen personer er anholdt, og ingen eventuelle vidner til skyderiet har henvendt sig til politiet.
Fem minutters tid efter skyderiet fik politiet en anmeldelse om, at en bil var blevet sat i brand i Rødovre.
- Og det sætter vi jo lidt i forbindelse med det her, siger Kenneth Jensen.
Natten til søndag udviklede et masseslagsmål ved Parken i København sig dramatisk. Tre personer blev stukket ned foran sportsarenaen efter en fest på en bar.
Der blev også affyret skud. Politiet anholdt 28 personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie