I bilen befandt sig to mænd, der siger til politiet, at de ikke ved, hvorfor der blev skudt efter dem, lyder det fra Københavns Politis centrale efterforskningsleder, Robert Jensen.
- Det starter på en parkeringsplads, og der bliver skudt mod bilen, da den kører ud derfra, fortæller han.
Bilen blev ramt af to skud.
Politiet blev gjort opmærksom på skudepisoden, da flere beboere i området omkring Sjælør Boulevard 81 og fremefter ringede ind:
- Der kommer flere anmeldelser fra beboere i området, der har hørt, hvad man mener er skyderi. Nogle af anmelderne har set nogle unge løbe i området bagefter, siger Robert Jensen.
Politiet har eftersøgt området og fundet flere våben.
- Vi har fundet to knive og en pistol, siger efterforskningslederen.
De to mænd i bilen er ikke kendt af politiet, og politiet mener ikke, at skyderiet har forbindelse til banderelateret kriminalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker