Mandag aften blev en taxa med tre passagerer beskudt fra en forbikørende bil på Nørrebro i København. Passagererne flygtede efterfølgende fra stedet. Det oplyser den centrale vagtleder i København, Søren Wiborg.
- Vi har haft et drive-by shooting inde på Jagtvej og Tagensvej.
- Det er en hyrevogn, der kommer kørende indadgående ad Jagtvej, og umiddelbart før Tagensvej bliver den overhalet af noget, der minder om en mørkeblå Peugeot 406, og fra den bliver der afgivet fem til seks skud mod taxaen, siger Søren Wiborg.
Taxaen kører efterfølgende frontalt ind i et lyssignal, hvorefter de tre passager i taxaen løber fra bilen i retning mod ydre Nørrebro.
Peugeoten kører ligeledes fra stedet.
Ifølge den centrale vagtleder der umiddelbart ikke nogen, der er kommet til skade. Politiet er i gang med tekniske undersøgelser på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned