Ukendte gerningsmænd stod på lur og affyrede 10-12 skud med et automatvåben mod en bil med to mænd på Parkvej i Køge natten til onsdag. Kun bilen blev ramt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
De to mænd på 19 og 20 år var på vej ud fra parkeringspladsen ud for Parkvej 64, da der blev skudt. Politiet formoder, at gerningsmændene stod i skjul og ventede på dem, men politiet har ikke noget bud på hvorfor.
De to skrækslagne mænd kørte væk og mødte kort efter tilfældigt en politipatrulje.
Politiet afspærrede området på Parkvej og fandt flere tomme patronhylstre i græsset ud for boligblokken. En eftersøgning med hunde gav ikke givet noget resultat. Politiet opfordrer fortsat borgerne til at henvende sig, hvis de har set eller hørt noget mistænkeligt - muligvis en knallert, der kørte fra stedet kort efter skyderiet.
Politiet undersøger også, hvad de to mænd foretog sig på Parkvej på det sene tidspunkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker