En 38-årig mand, der fredag morgen blev beskudt under en løbetur i Bernstorffsparken i Gentofte, blev ramt af fem 5,6 millimeter hagl.
- De blev affyret fra en luftbøsse, men med så stor en kaliber er den lige så farlig som en salonriffel, siger politiinspektør Flemming Poulsen, Nordsjællands Politi.
Haglene blev affyret så hurtigt efter hinanden, at politiet mener, at våbnet må være en gasdrevet luftbøsse.
Manden blev ramt i maven, brystet og venstre arm. Han har været på operationsbordet, hvor lægerne har fjernet fire af haglene.
- Det femte tør lægerne ikke operere ud, så det får lov til at vandre ud af kroppen, siger Flemming Poulsen.
Politiet har endnu ikke fundet den, der skød. Flemming Poulsen appellerer til befolkningen om hjælp.
- Alle i området, der har set noget mistænkeligt, eller som kender en, der har sådan en luftbøsse, må meget gerne ringe til politiet, siger Flemming Poulsen.
Han opfordrer også forretningsdrivende i området til at henvende sig til politiet, hvis de har fanget gerningsmanden på deres overvågningskameraer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker