Skuddræbt nordmand har siddet i fængsel for dødstrusler
Politiet i Norge har tidligere haft at gøre med den 49-årige mand, som søndag aften blev skudt og dræbt af dansk politi ud for Ålbæk Havn i Nordjylland. Det skriver den norske netavis vg.no.
Den 49-årige, som blandt andet blev ramt af skud i hovedet, blev i 2011 idømt 60 dages fængsel for dødstrusler, indbrud og trusler mod politiet i forbindelse med sin anholdelse.
Advokat Bjarne Gjørven var mandens forsvarer i sagen.
- Jeg havde et godt indtryk af ham, da jeg forsvarede ham, siger Bjarne Gjørven til vg.no.
- Dengang boede han i Arendal. Han restaurerede en båd og boede på en båd. Han oplyste, at han ikke havde arbejde og heller ikke modtog understøttelse, siger advokaten.
Ifølge vg.no's oplysninger har den dræbte ikke været i arbejde de seneste 19 år.
Det var efter et tip fra norsk politi om en forestående hashsmugleraktion, at politiet valgte at slå til mod de i alt tre norske hashsmuglere.
Den 49-årige blev dræbt, en anden såret mens den tredje blev pågrebet af politiet.
Også en dansk PET-betjent fra efterretningstjenestens aktionsstyrke blev alvorligt såret under den dramatiske skududveksling, der fandt sted, da de tre gerningsmænd forsøgte at flygte med 250 kilo hash i en båd.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned