Tre uger efter et skyderi på Christiania i København har politiet endnu ikke haft mulighed for at afhøre offeret.
Den 41-årige mand blev ramt af tre skud, da han var ude at gå tur med sin samlever og hunden. Han blev såret i hovedet, maven og låret.
- Hans situation er uændret, siger vicepolitiinspektør Henrik Svindt i politiets bandeenhed om offeret.
Han ønsker ikke at gå i detaljer med offerets tilstand.
- Vi efterforsker, som vi plejer i den type sager, men der er ikke noget afgørende nyt, siger Henrik Svindt.
Betjente har flere gange været ude i området for at tale med folk. Men vicepolitiinspektøren har en fornemmelse af, at nogle sidder inde med vigtig viden.
Skuddene mod den 41-årige faldt natten til tirsdag 15. juni mellem tennisbanerne og Infohuset i fristaden.
En spinkel lyshudet mand trådte frem fra et buskads og affyrede sit våben fem gange mod den 41-årige, der tidligere er dømt for organiseret hashhandel.
Sidste år mistede tre mænd livet i forbindelse med, hvad politiet har betegnet som interne opgør i det kriminelle miljø, der er involveret i hashhandel.
En af de tre sager behandles disse dage i Københavns Byret. Et medlem af Hells Angels er tiltalt for på klos hold at have skudt Ahmad Jamali 1. juli sidste år.
Han mistede livet, da han sad ved rattet i en bil på Refshalevej.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde