En såret mand på et sygehus i Malmø er blevet anholdt, fordi han menes at have en rolle i skyderiet på Amerikavej.
Desuden er to andre mænd anholdt, oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller, Københavns Politi.
Politiet vil tirsdag aften tale med manden, der er 26 år og kraftig af bygning.
Han svarer til det signalement, som vidner har givet af gerningsmanden til skyderiet på Amerikavej på Vesterbro i København tidligere tirsdag, hvor en 24-årig mand blev dræbt og en 51-årig ramt i skulderen.
- Han har en rolle i skyderiet, og han vil blive sigtet, siger Jens Møller, der dog ikke vil sige, om der er tale om gerningsmanden til drabet.
Desuden er yderligere to personer anholdt, der også menes at have noget med skudepisoden at gøre.
Den ene, der har familiemæssig tilknytning til to af skudofrene, er sigtet i sagen, mens politiet arbejder på at klarlægge den andens rolle.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker